23. AUGUST 2020





Boganmeldelse: Næsten Lykkelig



Maja er adopteret fra Vietnam – men ikke på den sædvanlige måde. Maja derimod er i 5-års-alderen blevet ”bortført” fra et hospital i Vietnam af en ung sygeplejerske en gang under krigen.





Anne Hjælmsø: Næsten lykkelig. Forlaget Brændpunkt, 361 sider. Udgivet 6. juni 2020. Pris 224,95 kr. hos saxo.com.


Anmeldt af Morten Rasmussen.

Maja er adopteret fra Vietnam – ikke på den sædvanlige måde, hvor danske adoptivforældre rejser til Vietnam, kommer til et børnehjem, hvor de møder deres adoptivbarn som de tager med hjem. Maja derimod er i 5-års-alderen blevet ”bortført” fra et hospital i Vietnam af en ung sygeplejerske en gang under krigen.


Barndom i Kalvehave

I Danmark bliver Maja adopteret af Bent og Agnete og vokser op hos dem i fiskermiljøet i sydsjællandske Kalvehave. Bent og Agnete er kærlige forældre og selv om der er ting hun har svært ved, som for eksempel at lege med en bold, så viser hun også at hun har færdigheder såsom at håndtere fisk: ”Hun skreg ikke op som de andre tøser, når de sprællede, men turde holde dem. Og hun var rap som en arbejder på en fiskefiletfabrik, sagde hans far. Hun knækkede nakken på sildene og hev indvoldene ud, kastede dem over på isen og havde allerede fat i den næste”.


Hun kommer i skole og trods problemer med mobning ender hun med at blive populær i klassen. Efter skolen tager hun en kontoruddannelse og får hos job på kasernen i Vordingborg, hvor hun møder Tom. ”Den flotte oversergent fra Farum Kaserne var alle pigernes ven, men han valgte hende. I starten var hun var usikker på hans kærlighed. Han var ofte på mission, på uddannelse eller bare ’ude’, som han sagde. En aftale blev ikke altid til noget, og det skete en del gange, at han ikke fik meldt afbud.”


Ægteskab med illusioner

Efter 40 sider af bogen er der forløbet tredive år, og vi er nået frem til det tidspunkt hvor det meste af bogens handling udspiller sig. Maja er blevet gift med Tom. De har et hus i eventyrkvarteret i Herlev, og hun arbejder som advokatsekretær. Faktisk har hun været gift med Tom i tolv år, og det er ved at gå op for hende hvem han er: ”Dengang beundrede hun hans fasthed, men efterhånden erfarede hun, at han var stædig, urimelig og endda tiltagende ondskabsfuld. I dag vidste hun, at hans opførsel var ren beregning. Løgnen havde vækket hende. Tom havde altid haft de træk. Det var bare hende selv, der var konfliktsky og fandt sig i grovheder, der efterhånden eskalerede til en form for terror.” Tom er med andre ord, hvad man vil kalde psykopat. Det går op for Maja, at grunden til at de ikke har fået de børn, som hun så brændende ønsker sig, og som han siger han også ønsker, er at han er blevet steriliseret for længe siden, men har holdt det hemmeligt for hende.


Maja beslutter sig for at blive skilt, og i den forbindelse lykkes det – naturligvis, fristes man til at sige – for Tom ved juridisk fifleri at snyde Maja for hendes andel af deres fælles hus. Led og ked af situationen – hun er heller ikke tilfreds på sit arbejde – tager Maja den beslutning, der former bogens handling: hun vil tage til Vietnam for at finde ud af sin baggrund, måske opspore sine biologiske forældre, og måske blive der permanent.


Tilbage til Vietnam

Så Maja ankommer til Hanoi, og bliver modtaget af sin vietnamesiske guide Tuan. Hun oplever den hektiske storby, bliver reddet af Tuan fra at blive kørt ned. Hun forsøger at lære – eller genlære – det vietnamesiske sprog, og begynder at arbejde sammen med Tuan som hans turistførerhjælper. Majas ophold i Vietnam er skildret med mange fine detaljer, og det er tydeligt at forfatteren, der naturligvis har besøgt Vietnam under sin research, er kommet til at holde meget af både landet og dets befolkning. Hvor Maja hjemme i Danmark ofte havde følt sig udnyttet at andre, viser det sig gennemgående at de vietnamesere hun møder, selv om hun undertiden mistror deres hensigter, i sidste ende faktisk vil hende det bedste og forsøger at hjælpe hende så godt de kan. De forsøger for eksempel oprigtigt at hjælpe hende med hendes projekt om at finde sine biologiske forældre – et projekt der bringer hende rundt i landet, blandt andet til Saigon, hvor hun blandt andet kommer forbi Børnehospital nr. 1! Men hun må til sidst acceptere at hun ikke finder forældrene, hvad der faktisk også ville være usandsynligt, når Maja ikke en gang ved hvor i landet hun kommer fra. Her skal forfatteren have ros for at afstå fra den banale udvikling det ville være hvis hun fandt sine forældre mod alle odds.


Maja indser at hun trods alt hører til i Danmark, og vender hjemad. Men hun føler sig modnet af opholdet i Vietnam, og har fundet styrke til at vende tilværelsen i Danmark til noget bedre.


En kærlig plads til Vietnam

Det er ikke hver dag, at en dansk skønlitterær forfatter lader Vietnam få en så fremtrædende plads i en roman som her – jeg mindes i hvert fald ikke andre tilfælde. Og Vietnam er skildret varmt og meget detaljeret. Det er en fortælling med mange bipersoner og sidehandlinger, mange flere end det fremgår af hvad jeg har refereret her. Mens man læser kommer man virkelig til at holde af Maja, så man bærer over med at der bliver lidt rigeligt med ”happy endings” for hende og andre af bogens personer. Man er ikke i tvivl om at Vietnam og vietnameserne har fået en stor plads i forfatterens hjerte.