”Et Tea-party arrangement i og for Shelteret blev min bedste aften i 2019”





17. MAJ 2020



Det startede faktisk med noget nær en katastrofe – det begyndte at regne, strømmen forsvandt, fordi vi havde sat for mange vifter til – puha!





Af Janine Feirer

Når jeg nu ser tilbage, er det forunderligt, for det blev en fest langt mere for pigerne end for gæsterne. Deres ansigter, da de så de mere end 100 fremmede komme ind gennem døren for at støtte shelteret, og pigerne selv, da de klappede og holdt hinanden i hænderne, da de hørte bandet “Moon Rise City” spille for mængden; pigernes tro på sig selv, da de til sangen “a beautiful life” dansede deres egen dans, alt dette var forunderligt.


Da vi måtte sige godnat, kunne pigerne dårligt standse deres omfavnelser, mens de på både engelsk og vietnamesisk gav udtryk for deres glæde over, at nogle havde givet dem en fest. Det var hele vejen igennem DERES fest og det var magisk.


Arrangementet gav et overskud på 2.000 USD – vi fik flere frivillige, vi fik venner, og vi fik spredt historien om shelteret over et større område af HCMC. Alt mageløst.


Arrangementet gav mulighed for mennesker I HCMC for at komme, at være der for pigerne, at vise de følte omsorg, at de ønskede at støtte unge piger uden privilegier; unge piger, som havde gennemlevet forfær-delige ting – de kom og pigerne følte det.


Forhåbentlig fik dette arrangement en effekt på pigerne af tiltro, af motivation og mod på skolen og livet. HCMC føler omsorg for disse piger i Little Rose Shelter.


Vi vil fortsætte med at komme og drage omsorg for flere sådanne fundraising arrangementer I fremtiden.





Kommentarer fra Loan Tran, forkvinde i Shelter-indsamlingsudvalget:

“Tea Party Fundraising” arrangementet blev afholdt I November på Little Rose Warm Shelter. Det er første gang vi har holdt sådan noget, og det blev sådan en succes!


Den væsentligste ved dette arrangement var, at pigerne på shelteret fik en fest! De valgte at optræde, og man kunne se, de havde det sjovt og gav den max gas.


Udover pigernes danse-show havde vi et helt hold af skønne frivillige som stod og solgte kager (bagt af Little Rose pigerne).


Der kom utrolig gavmilde sponsorer, der gav os gavekort i form af mad, smykker, tøj og tandlægebesøg.


Derudover kom der Live Bands som sang og dansede med os, pigerne og de mange gæster. Det blev helt sikkert en uforglemmelig aften for alle, ikke bare for os frivillige, som svedte med forberedelserne, men også en uforglemmelig aften for de socialt ansatte Mrs. Thien, Van og pigerne, som var oppe til sent og hjalp til med oprydning.




Støt vietnam ajour



samt DVFs humanitære arbejde for kun kr. 275/år (200 kr. for studerende/pensionister)